liring

282

hring

et ringformet horn', krumhornet, på grund af stævnets form (jfr ags. hringed-stefna).

hringhreytandi, m, 'ring-uddeler' (v. 1. urigtig hringheyjandi; iøvrigt kræver rimet udtalen ring-), gavmild mand, SnE II 407.

1.  hringja, /, spænde (i et bælte eller en sadelgjord), beltis n. Korna Anon (XIII) B 61. — Som kvindenavn (oprindelig tilnavn), Hálfs III.

2.  hringja, (-ða, -t), ringe (med klokke), bjollur kneigu h-ask sjalfar ploft 3, 6, herr tók h. Mark 1, 29.

hringkofl, m, 'ring-kappe', af ringe sammensat kappe, h. Inga, brynje, Anon (XI) Lv 8.

hringleginn, adj, liggende i ring, som ligger bugtende sig i en ring, ormr h. Hávm 86, h. heiöarlax Ragn I.

hringlestandi, m, 'ring-bryder', (gavmild) mand, PI 43.

hringlestir, m, s. s. foregående, Steinn 3, 6, Anon (XII) C 22, Od 22, Vigl 4.

Hringmaraheiðr, /, i Østangeln (England) pKolb 3, 12, Sigv 1, 7, Ótt 2, 9.

hringmerkðr, adj, forsynet (egl. mærket) med en ring (jfr 1. hringr 2), h. fetil-stingi Háv 4. Jfr Falk, Waff 32.

hringmiðlandi, m, 'ring-uddeler', h-endr hljóms ₌ hrings hljóms miðlendr, de som uddeler, tilvejebringer, sværdklang, krigere, Sigv 2, 8.

hringmildr, adj, gavmild på ringe, Kolli 2, Hl 6 a. 18 a, Ht 47.

hring-Mimir, m, v. 1. (næppe rigtig) til hrímgrímnir, jætte, pul IV b 2.

hringmót, n, 'sværd-møde³, kamp, h-s meiðr, kriger, mand, Likn 26.

hringofinn, adj, 'ring-vævet', o: sammenføjet af (jærn)ringe, h. serkr Harkv 19, Tindr 1, 3.

1. hringr, m, 1) ring, guldring (armeller fingerring, i reglen det fðrste), h-a fjolð pry 32, ljóss h. Rst 26, rauðr h., rauðir h-ar (jfr rautt goll) Akv 8, pry 29, Qrott 20, Reg 15, Gudr II 25, h-ar hand-bærir Harkv 19, auðr ok h-ar Hhund I 11, h-ar ok men Vsp 29, h-um gædd (kona) HHj 5, framask meö h-um Sigv 11, 16, gefa h-a ESk 6, 46, velja e-m h-a HHj 42, hreyta h-um Rp 38, eyða h-um Mark 1, 7, kljufa h-a pSær 3, reifa h-um Akv 39, ráða h-um HHj 6. 11, i nogle af disse eksempler bliver h-ar omtrent — auðr, goll, jfr á hringum — á golli Jorns 37; svira h-ar ₌ men, halsring (brugt om en enkelt), Rdr 10; h. Ullar Akv 30. — / kenninger, for mænd: h-a meiðr Jóms 14 (kunde også henføres til 2. hringr), h-s sækitivar porm 2, 14, h-a hreytir Jorns 43, h-a skerðir lit 63, h-s særendr ESk 6, 22, h-a stríðir Jór 5, h-a skati Ht 90, h-a Baldr Sturl 3, 4, — for kvinder: h-a Onó Jóms 42, h-a Hlín Korm Lv 3, h-a Hildr O Surs 24, — for arm: h-a hangferill Refr 1, 1. — 2) om

forskellige slags 'ringe, ringformede genstande', 'ring' i et sværdhjalte (sådanne sværd var særlig kostbare), HHj 9 (jfr Studier tillågnade O. Montelius 1903 s. 114, Bergens Mus. årb. 1916—17, 3. h.), — ring i en dör, h. vas i gætti Rp 27, — om den halvringformede kedelhank, en á hælum h-ar (₌ hadda) skullu Hym 34 (jfr SnE II 42), — om anker-ringe, akkeris h-ar Anon (XI) Lv 6 (mulig i ét ord s. d.); — om brynjennge, hylja axla litnu h-um Ht 2, ganga i h-um, i en ringbrynje, SnH 2, 1 (kunde også opfattes anderledes), — — mannhringr, en omsluttende skare, Ólhv 3, /. — 3) / kenninger, for hav: foldar h. Od 4, eyja h. Katr 3, h. Hernar Nj 26, h. Hveðru ESk 13, 14, h. prymlinga ESk 13, 13;

—  for slange: brautar h. (v. 1. til þvengr) Rdr 17, h. lyngva porf 1, h. myrkviðar Ragn IV 3, vallar h. Od 12. — 4) mæla h-g of e-t, ligge i kres, rundt omkring, Merl l 46; i h-g um, omkring, Mgr 49.

—   5) slange, pul IV qq 2. — 6) með h-um, ₌ með bugum, med alle ringe, bugtninger, helt, fuldstændig, uden undtagelse, ika oli flaust með h-um Am 2, 15, jfr 3, 13, °Nkt 32, Merl I 13. II 83, og h-um alene (ved rettelse) EGils 3, 6. — 7) skib (jfr Hringhorni), pul IV z 3. Jfr akkeris-, glym-, goll-, járn-, stétt-.

2.   hringr, m, sværd (jfr hringr es i hjalti; af en sådan ejendommelighed har et bestemt sværd vel fået sit navn; ordet er altså som sådant et egennavn og i grunden identisk med 1. hringr?), pul IV

I  7, Sigv 11, 9, Hl 6 b, 34 a, h-s él, kamp, PJódA 3, 28, h-s, hringa þing, d. s., Hókr 8, ísldr 9. 18, h-s hgrgdd, d. s., Isldr 14; h-s þrymr (jfr þrymdraugr) Ód 14. — / kenninger, for mænd: h-s þollr Sigv 1,

II   (her kunde også 1. hringr antages), h-a hristir Nj 2, h-s snyrtir QSúrs 21; hertil kunde også h-a víðþingaðr henføres

—   'den der holder viden om sværdenes ting' (jfr Hringar), Sturl 5, 7, — for Hild Hógnes datter som krigsgudinde: h-a hristisif Rdr 8, — for skjold: h-a hjarl pham 1, 3, h-a hreggský jf(rm 9, h-s setr (jfr Baldr), porm 2, 8, — for sværd: h-a hnitsól pjsk Lv 2 (h-a hnit — kamp), — for brynje: h-a gráskyrtur SturlB. — Sigsk 69: h-i litkuð, kan ikke forklares på nogen naturlig måde; mulig er h-i fejl for hringa, h-a litkuðr, som farver sværdene røde, kriger (men teksten er iøvrigt lidet forståelig, jfr hlunnblik). Jfr megin-.

3.   Hringr, m, (egl. identisk med 1. hringr), navn på en Nordmand (11. årh.), porm 2, 22, — på en angelsakser, Eg Lv 11 (jarl over Bretland), — sagnperson, H-s syuir Hhund I 52.

hringreifðr, adj, forsynet med ring(P), om hjælmen, hjalmr h. Herv V 2; ordet er mulig opstået ved misforståelse af hringgreypr, 'omgivet af en ring, kant', omv. Falk, Waff 163.