kj₉t

340

kló

ordet egenlig skal tydes, hvis det er rigtigt, er uklart.

Kjotvi, m, Haralds modstander, K. enn auðlagði Harkv 7, Hl 30 b.

kjør, n, valg, ønske, ganga við k., gå efter ønske, som man selv ønsker det, Has 37.

klak, n, kvidder, nema klQk fogla Rp 44.

klaka, (-aða -at), kvidre (om fugle), snakke (om mennesker), Lok 44.

kland, n, (-s), fare, vindr rak knorr ór k-i Vígl 22.

klappa, (-aöa, -aðr), klappe, banke, per skal eigi kyrt k., jeg skal ikke klappe dig roligt, lemfældigt, Hjálmp III 8, hirðik eigi hvat Haraldr k-ar, jeg bryder mig ikke om Haralds klappen (banken med kniven, tegn til at man skulde holde op med at spise), SnH 2, 2; — banke, hamre, tildanne ved slag, vasa pat hornr-um k-at Heidr 9.

Klasi, m, mandsnavn (eller tilnavn?), Anon (XIII) B 14.

klauf, /, egl. spalte, så 'den spaltede klov', festa k. á grjóti, få fodfæste, Epver 1, k-ir kalfs Merl II 51, (hafr) brestir k-um: Hjgrtr 2.

Klaufahváll, m, lokalitet i Svarfadar-dalen, (jfr det følgende), Svarfd 10.

Klaufi, m, en af hovedpersonerne i Svarfdælasaga (egl. tilnavn, 'klods, klodrian'), Svarfd 1.

klaustr, n, kloster, búi kalds k-rs, munk, SnE II 228, abbadis fyr k-ri Mey 50.

klá, (kló, kleginn), klø (trans.), kló íót EGils 1, 17. Jfr kleyja.

klámprð, n, sårende bebrejdelse, reka af sér k. viö e-n, befri sig for ens krænkelse (ved at hævne sig på vedkommende), pniáhl 8.

Klára, /, en helgeninde, Mey 57.

klárr, m, hest (især arbejdshest og hest af ringere kvalitet), hrumiz k-ar Bås 6.

Kleggi, m, en af Træls sonner, Rp 12.

kleif, /, 'klippe man kan klatre opad', klippe, hjarna k., hjcernens klippe, hoved, Krm 7, vala k., arm pormól 1, 3; Haka k., søkongens klippeland, søen (k. tager sigte på de stejle bølger), Jpkull 1 (jfr eimþreytir). Jfr bif-, dýr-, radd-, Styr-.

Kleima, f, jættekvindenavn (jfr no. kleima "en senfærdig arbejder" Aasen), Lod I 2.

klekja, (klakða, klakiðr), udklække, þrjá klekr unga Merl 1 27.

kleppdpgg, /, kun i kenningen: k. H^ars lgggvar, Audun 1; det hele betyder åbenbart 'digterdrikken', og det er naturligst deri at se 'Odins kar-dugg'; loggvar (s. d.) kleppr skulde så betyde kar' (eller 'kedel'), men kleppr vides ellers kun at betyde 'klump'.

klerkligr, adj, Mærkelig, gejstlig, k-t blóm Heil 1 (sammenhængen er ødelagt).

klerkr, m, klærk, præst, OdfS 13.

klettr, m, 'klint', klippe, kátnir k-ar, mørke klipper, Bergb 6. — I henninger

for hoved: herða k. Lok 57, Ht 65, hjalma k. Eg Lv 25, hjarna k. Ht 64.

kleyfðr (i hjor-) urigtigt for klufiðr, se klyfja.

kleyfr, adj, kløvbar, som kan kløves, gå itu, kleyf sæfgng, skøre søredskaber (årer), pjóðA 4, 20.

klénn, adj, fin, smuk (yngre låneord), k. koss Hjálmp II 4, k-t rann Mv II 6.

klif, n, — kleif, 'klippe, der kan klatres ad', klippe i alm., ho, holl k. Sigv 13, 26; hauka k., armen, Eg Lv 14 (jfr Hlin), PI 55 (jfr hyr-Grunde; — k-s bein, sten Am 7, 4 (sammenhæng ufuldstændig). — k. krúnu, hoved, Árni 2, 1. Jfr aldr-, hý-, stafn-, val-.

Klifsandr, m, lokalitet i Knappadalr (Island), pKolb Lv 11.

Klifsjorfi, m, lokalitet i samme egn som. foreg., Bjhit 2, 18.

Klingruauga, n, tilnavn til en nordmand Kalfr (v. 1. kringluauga), tv 32.

klifa, (kleif, klifinn), klatre, bestige, k. upp eðr niðr fjall Rst 27, jfr Fj 36, k. bergskorar Hhund II 22, k. upp á kjol, bestige, komme op på, kølen, pjok; k. kolgur, bestige bølgerne (v. 1. kljúfa), M berf 1, jfr pjóð 3, 9 hvor klifu også findes som v. 1. til klufu; valkostr hæri an varga ætt mætti k. Am 2, 13, jfr k. yfir Am 3, 11, vargr klifr vil ja borg vigsara Ht 51, k. i hverja ro, klatre op i hver en vrå (for at skjule sig), Am 62.

kljúfa, (klauf, klofinn), kløve, spalte, hugge itu, k. rond HolmgB 2, Sigv 2, 7, k. hjalma ok skjgldu Jorns 24, jfr 26, Krm 4, Isldr 10. 11, skildir klofnir Vsp 45, k. Gunnar ský ESk 6, 43, k. sundr herskriptr Kolli 2, k. (hofuð) Eyv Lv 5, k. (hofuð) í tvau Gunnl Lv 11, k. bruna borg Jorns 28, k. svarðar stofn Hfr 3, 6, k. e-n í jaxla Háv 4, k. virða kindir Rst 4; k. kolvið Anon (XII) D 2; k. hringa, sønderdele ringe, pSær 3; flaust klufu flóð, furede, pjóðA 3, 9, k. dúfu Am 2, 2, k. lunda voll Krm 5 (jfr iøvrigt klifa).

klof, n, spalte, især om skrævet; om spalten med endetarmens udgang, raza k. ganði porm Lv 9 (måske bedre som ét ord).

klofi, m, pi. klofar, klemmer ved skibets ræling, hvori tæltene, når de var udspændte, var fastgjorte (jfr Falk, Seew., 10), pul IV z 9.

kloina. (-aða, -aör), kløves, spaltes, himinn k-ar Vsp 52, skildir k. Vsp 45 (v. 1.), Reifnis ronn (skjoldene) k-uðu ESk 6, 54, rit k-aði Hl 5 b, hjalmstofn k-ar of an G Surs 34, láta heiía borg k. Giz 2, 2, hronn k-ar fyr húfi Ht 19.

klokka (yngre klukka, der findes som v. L), f, klokke, kirkeklokke, k-na hljóð ploft 3, 6.

kló, /, (-ar; klær), klo, på ornen, hvasse ar klær arnar pjóðA 3, 7, på ravnen, und k. hrafni Am 3, 5, hold loðir í k-um Harkv 3, på ulven, (rúnar á) ulfs k-um Sigrdr 16, und k. fíagðviggs pSkall 1. ^