krapp

347

kristn

krappr, ad], egl. 'bojet, krummet, indsnævret', vanskelig, slem, krQpp eru kaup, det er et dårligt bytte, Gretiis 5, k. dauði Gdfi 19; kropp vas þá Goðrún Am 74, på grund af sammenhængen (sýn vas svipvisi /. 3, kunni of hug mæla l. 6) ligger det nær her at anMge betydningen 'falsk', 'skjulende sin egenlige mening', denne betydning lader sig let udlede af grundbetydningen, 'indsnævret, indesluttet, dølgende'; også ud fra en bet. som 'vanskelig at have at göre med' kunde bet. 'falsk' udledes.

kraptafullr, adj, fuld af kræfter', vistnok 'som er i stand til at udføre jær-tegn', om den hellige Katharina, Katr 19.

kraptarikr, adj, 'rig på jærtegn', k-k kirkja, om domkirken i Köln og de hellige (dér dræbte) jomfruer, Mey 54.

kraptauðigr, adj, rig på kraft, styrke, k. i hjarta Gd 39.

kraptaverk, n, jærtegn, Gd 29, Ratr 15.

kraptfimr, adj, behændig, heldig ved sin kraft (især med hensyn til jærtegn), om jomfru Maria, Mgr 27.

krapthór, adj, hoj ved sin kraft, kraftig, k. kjolr(?) Anon (XII) C 25. Eller af det følgende krapti?

krapti, m, (toarmet) stykke træ, der ragede op over rælingen, og hvortil landtovet fastgjordes (Falk, Seew., 24), i pi. blandt navne på skibets dele, pul IV z 9 (jfr no. krafte, 'et spant som rækker op over dækket', Aasen), Valr k-a, skib, Hår 2; geirbrúar, skjoldets, k., sværd(P), Sturl 6, 10 (k. her brugt som 'stok' og lign. i den slags kenninger); skóla k., skolens støtte, om biskop Gudmund, Gd 13; hertil hører sikkert også krapta, Korm Lv 4, i hjarra k-a húnktiQrr se hjarri og húnknorr.

kraptr, m, kraft, styrke, Kristr ræðr hæstum k-i ESk 6, 4, Kristr tœði með hreinum k-i Od 9, dýrka k-t goös ESk 6, 57, enn hæsti k. LU 96, Kristr kuðr at k-i Leið 28; guðdóms k. LU 31, krossmark vinnr k-t viðum hnossa Líkn 13, k. kross (gen.) Likn 47; prúðr k-i, udmærket ved sin styrke, PI 37; kennir k-s, Kristus, Likn 23, pi. k-ar bruges hyppig om 'jærtegn', landreki k-a, jærtegnenes konge, Kristus, Has 15, ei kennandi k-a þrong, indskrænkning i (ævnen til at góre) mirakler, LU 90, gipta með k-um Alpost 10, giptufullr i gæzku k-um, om biskop Gudmund, Gd 8. Jfr hermðar-.

kráka, f, krage, pul IV xx 4, (trúa) galandi k-u Hávm 85, þá kvað þat k. Rp 47, bræða k-u pstf 2, 3. — Som navn pá Áslaug, því emk K. kQlluð í kolsvort-um vóðum Ragn II 5. — Navn på en kvinde i 13. årh., Gdji 61. — Jættekvindenavn ('den sorte'), pul IV c 5. Jfr mein-.

krákr, m, ravn (jfr det foregående), pul IV tt 1.

krefja, (krafða, kraíiör), kræve, bede, ønske, (med nogen nuance i bestemthe-

den), k. lukla (gen.), fordre naglerne (til kisten), Vol 21. 23, k. landa, lands, fordre, Sigv 11, 6, Gisl 1, 2, mgr krefr morgin-bráðar ppyn, unda valr krefr augna Ragn V 4, k. fundar lagar húnhreina, kræve skibene samlede, Hókr 2; (goð) krafði konung andar, afkrævede kongen hans sjæl, lod ham dø, Mark 1, 31, jofurr vill andar k. hal Has 62. — bede, k. Krist Heilv 9, ek hef sjalfr krafit (absolut), bedt derom, Sigv 13, 4, så hefr krcjs es krefr Sól 29, sem konungr kraföi Mark 1, 14; éarnhringar (sværd) krafðir gunnþings, af hvem man kræver kamp, kraftig virksomhed i kampen, Ótt 2, 7, log liknar krQfö, loven af hvilken man kræver, forudsætter, mildhed, nåde, ESk 6, 59.

kreista, (-ta, -tr), kryste, trykke, k. meðal-kafla Sigv 12, 9, k. mjólk ór brjóstum LU 87, snoruð ok kreist, stærkt trykket, Gd 18; k-i knútu, i en uklar sammenhæng, Am 7, 4.

kremja, (kramða, kramiðr), knuge, knuse, búnir mik at k. (v. 1) LU 84, kramiðr (kramdr), syg (især af tyfuslignende sygdomme), LU 46.

kreppa, (-öa, -ör), indsnævre, sammentrykke, þá k-i goð gyöju, slå hende sender og sammen (trykke hende flad), pvíðf; krepti stórum limu, lemmerne krøgedes (uden at kunne strækkes ud), E Gils 1, 15 (hds. har krapti), kreptr lófi EGils 1, 17.

kreppingr, m, blandt fuglenavne, pul IV xx 6.

Kreppvgr, /, kvindenavn (i en mystisk sammenhæng), Sól 79.

kringinn, adj, behændig, flink, dygtig, k. hjgrpings borr SnE II 218.

kringja, (-ða, -ðr), 1) omgive, élkers, vindkers botn (jorden) gjalfri k-ðr Mark 1, 3, Sturl 4, 6, járni k-t utan, udvendig beslået med jærn, Heidr 16. — 2) gore ringformet, hamri k-ðr, om en ring, 'slået rund med hamren', Rv 7, vanga olr kringiz, 'håret klippes rundt', om tonsuren, Ar ni 2, 1.

kringr, m, kreds, ring, kun i forbindelsen i kring um, rundt omkring, LU 73.

krisma, /, salve (græsk ord), leggja k-u i lesni Leid 24; — n, leggja k. i hattar stræti Skåldp.

kristiliga, adv, kristelig, Mey 58.

kristinn, adj, kristen, illa k., om én der ikke overholdt fasten, ESk 13, 6, k-it lið Sigv 12, 22, k. lýðr Leid 45, k-it kyn Merl I 2; nedsættende (i brydningstiden i 10. årh.), k-in dauð kona Gróg 13; k-nar sálir Lil 88. Jfr 6-.

Kristin, f, Magnus Erlingssöns moder, Nkt 68.

Kristina, /, helgeninde, Mey 48.

kristna, (-aða, -aðr), kristne, góre kristen, k. þjóðlond, Orœnaveldi, o. s. v., Rst. 10. 11, vinna Hjaltland k-at Od 12, k. fimm lQnd Nkt 23, k. Gall(i)am Heil 10.