svmn

554

svíf

rgðum Gd 27, jfr 40; hyppigt om kvinder, om Brynhild, Helr 5, Am 6, Hávm 161, Fj 40 (ved rettelse), Korm Lv 8. 63, GSúrs 23, Rv 15, svinn systrunga Am 57, svinn tnóðir guðs Gd 33; s. of sik Håvm 103, hafa s-a hyggju Hamd 9, elsku s. EGils 1, 6. Jfr al-, elsku-, fjgl-, frægðar-, full-, ged-, glap-, hug-, kapp-, marg-, ó-, ráð-, veg-.

/. svipa, /, svøbe, pisk, Likn 27.

2. svipa (-aða, -at), bevæge rask eller rykvis, sýjur s. skipa promum Ht 38; — intransitivt, skip s-ar uncf segli tv 26.

svipaljótr, m, sværd (egl 'styg, farlig, i sine bevægelser'), pul IV l 4. Jfr Falk Waff 60.

Svipall, m, Odin (egl 'foranderlig med hensyn til udseende ), Gri 47, pul IV il 3.

Svipdagr, m, mytisk person, Fj 42. 43. 44; — sagnperson, Hl 12 a.

svipgárr se svipkárr.

sviphnugginn, adj, bedrøvet, nedböjet af udseende, s-nir seggir Nj 13.

svipkárr, adj, voldsom i sin bevægelse, om ilden, s. selju rakki Sturl 4, 9; v. 1. er svipgár(r), der vistnok er urigtig, uagtet -går kunde sættes i forbindelse med geyja og således give mening.

svipkennir, m, 'som kender, prøver, bevægelse', en del af en kenning, som beror på urigtig v. L, Eyv Lv 4.

svipknýjandi, m, 'som kraftig udfører en bevægelse', hildar garðs s., kriger (af skjoldets bevægelse — kamp), Ingj 1, 4.

sviplekja (eller -lækja?), /, en art fugl (jfr lœkjaduöra?), pul IV xx 1.

svip - Njorðr, m, 'bevægelses - Njord', sverða s., kriger (sverða svipr, kamp), Hfr Lv 11.

svipnjorðungar, m. pi, 'væsner der frembringer en bevægelse', sverða s., krigere (jfr foreg.), Hást 1.

1.  svipr, m, 1) hurtig bevægelse, stødvis eller rykvis, s. einn vas pat, det var et øjebliks storm, Hhund I 53. — I ken-ninger for kamp: sverða s. Hl 22 b. 33 a, Hharð 6. — 2) pludseligt tab og den smærte man føler derved, baugs erum s. at sveigi Hfr Lv 13, Friggjar þótti s. at syni, om Balder(s død), Mhkv 9.

2.   svipr, m, mine, udseende (måske egl 'det bevægelige minespil', — 1. s.), yppa s-um, vise sit ansigt, Gri 45.

sviprunnr, m, 'bevægelses-træ', Gunnar s., kriger (Gunnar svipr, kamp), porm 1, 6, sverðs s., d. s., porm 1, 14.

svipskorðandi, m, 'som istandbringer (fæstner) en bevægelse', fieina skiirar seiðs (sværdets) s., kriger, Ingj 2, 4 (jfr élfestir).

svipstund, /, stund, der er svipr, et øjeblik, á s. einni pjóöA 3, 16, Rst 30.

svipta, (-ta, -tr), 1) bevæge rask, især fjærne med rask bevægelse, s. blæju af Sigurði Guör I 13, s. sgðli af jó Oddrgr 3, s. holdi manna, rykke i, göre hurtige, kraftige, bid i, flænge, Drv (XI) 10, s.

vinda ript, tage sejlet hurtig ned, Ólhv 2, 9; s-andi Sváfnis látrs, som bortkaster guld, gavmild mand, Grett 2, 9, s-endr joru skriptar, som rask bevæger skjoldet, Has 44. — 2) berøve, med acc. pers. og dat. rei, s. e-n aldri tsldr 6, s. e-n sigri Hskv 2, 12, sviptr auði ok giptu Bjhit 2,9.

sviptilundr, m, 'rykkende, stærkt bevægende, træ', Rinar logs s., som rask uddeler guld, Sturl 3, 14.

svipting, /, eller sviptingr, m, tov til at rebe sejlet, pul IV z 6 (her findes de to ord som varianter til hinanden). Jfr Falk, Seew 68.

sviptir, m, 1) 'som hurtig rykker, bevæger', s. sagna, om en anfører, pdr 3 (jfr hrærir), s. branda, kriger, Hard 4, s. auðar, gavmild mand, Gdfi 37; s. tjalda, om en sømand, Fóstbr (XIV). — 2) som fjærner, s. sorga Gdfi 17. Jfr goll-, hodd-.

sviptuðr, m, 'som fjærner', siða s., om en usædelig munk, Mv III 18.

svipuðr, m, 1) sværd (egl 'den raske'), pul IV l 4. — 2) navn på en hest, Hhund

I  47.

Svipul, /, valkyrje (jfr sverða svipr), pul IV aaa 2, Darr 3, blandt kampnavne, pul IV k 1.

svipun, /, 1) ₌ 1. svipr, hurtig bevægelse, sverða s., kamp, Reg 19. 20, StjO

II  7. — 2) kamp, sammenstød, s. peira frák snarpa Drv (XI) 3.

svipvisi, /, falskhed (egl 'færdighed i at ændre sit sind'), sýn vas s. Am 7. 74 (her sveip-, kds).

svipviss, adj, falsk (egl 'som 'forstår at ændre sit sind, være falsk), s-ar konur Sól 57.

Sviar, m. pi, Svear, Yt 23. 28. 29, Sigv 12, 8, S-a kind Yt 5, sotnnuðr S-a Gisl 1, 18, S-a dróttinn Gisl 1, 17.

Sviasker, n. pi, Sveaskær, skær ved østkysten af Svitjod, Qrv VII 15. IX 43.

svíða, (sveiö og (intr.) svídda, sviðinn), 1) transitivt, svide, brænde, afsvide, logi svíðr bý Anon (XI) Lv 15, s. hus Bkrepp 1, jgfurr svíðr byggðir Anon SnE I 506, eldr svíðr of búðir pjóðA 4, 6, stillir sveið hræ Arn 3, 8, s. ulf Brot 4, sviðit land Sturl 3, 10, sviðin mork Herv VII 2, sviðnir foglar Sól 53. — 2) intransitivt, svide, smærte, láta undir s. e-m Hast 1, (sór) s.porm 2, 24, Jok 2, láta ben s. Rst 21, hríð es peim s-i Nef, augu s. Gunnl Lv 12, brjóst svíðr af synda saur-gan LU 76, samvizkunnar byggð mun s. sárt LU 84; benj ar sviddu lv 39, armar sviddu LU 56.

svifa, (sveif, svifinn), 1) svæve, bevæge sig jævnt, glidende, om skibe, snekkju brandr knátti s. austr Sturl 4, 15, pelli svífr framm mót lagar glammi Ht 20 (her kunde pelli også være dativ), hilmir lét húf s. i Griksalti ESk 1, 3, láta skeiðr s. á vatn Sturl 3, 13, om pile, hagl tvíviðar svífr af strengjum Merl II 65, om sværd,