tjalg

570

Tóm

Gau.tr II 25; — i uklar sammenhæng Audun 2.

tjargaðr urigtig v. 1. til targaðr, Rst 4.

tjá, (-ða, -t), hjælpe, engum tjáir (v. L tjóar) LU 95. Jfr téa.

tjossi, m, buk(P), Merl II 75.

tjóa, (-ða og -aöa, -t?), hjælpe, hgnum tjóði vel móður hlýri ESk 6, 32, goð tjóði yðr tískv 2, 6; engum tjóar at auka lengra Lil 95 (v. I. tja).

tjón, n, tab, skade, især tab af noget, med gen. (for at betegne det tabte), t. þegna Gráf 1, t. bragna Merl II 79, t. karla Merl II 91, t. Birkibeina Ólhv 5, 2, t. aura Hsv 136. Jfr aldr-, fé-, fJQr-, lif-.

tjúgari, m, røver (egl. 'en som trækker noget til sig'), tungis t., solulven, Vsp 40. Jfr Skirnir 1906 s. 78.

tj?gu, talo., tyve (svensk form?), Sigv

12,  22.

1.  Tjor, /, norsk ø, pul III 3, IV bbb 4.

2.  tjor, f, (-var?), spyd(P, jfr Tjgr, der kunde være et ønavn af samme art som Vigr), Týr tjgrva dýrra, kriger, Hfr 2, 9; herhen skulde tir, fejl for tjgr, høre, ok t. ruðum víöa Krm 3. Jfr Ark. XLI, 126. Jfr tjorrein.

tJQrga, (-aða, -aðr), tjære, bege, t-aöar (v. 1. tjgrugar) árar Harkv 5.

tjgrn, /, lille sø, dam, pul IV u 3; taka i t., stikke hånden i vand, EGils 2, 14, hrosta t, øl, Eg Lv 36. Jfr hrein-.

tjgrrein, /, 'spyd-land' (jfr tjgr), t-ar týnir, kriger, pTref 4.

tjosull, m, navnet på en sygdom eller sygelig sindstilstand, hysteri, brunst, t. ok óþoli Ski 29.

tog se egg-, sam-, sverð-.

toga, (-aða, -aðr), trække, sem okr fcetr t., som benene kan bære os (skyndsomst), Herv II 3.

toginn, adj, dragen, om sværd, með sverð of t-in Hák 9, t. skjómi Vell 10, t-in sverð Darr 3, með tognum hjorvi Gunnl Lv 11, enn togni hJQrr Merl II 67, egna tognu sverði tit 58; t. horr, om bue-strængen, pjóðA 1, 10.

togningr, m, sværd (egl. 'den dragne', af toginn), t-s veðr, kamp, Balti 3. Jfr Falk, Waff 62.

tolf, talo., tolv, t. vetra Helr6, t. hundruð Hhund 1 25; Eg Lv 39, Hfr 2, 1, Gráf

13,   Hást 2, pKolb Lv 6, Jorns 44; t. mónuðr ESk 6, 25, t. ok þriggja, femten, pjódA 3, 1.

tolla, (-da, -at), hænge (om noget der er løst eller ved at løsne sig), meðan mér tvær of t. tenn i øfra gómi Anon (X) I B 7.

tollurr, m, et slags træ el. stok, tvíviðar t., kriger, om Tor, pdr 19. Jfr Falk, Ark. XXXIX, 89.

tolpti, ordenst., tolvte, Håvm 157, Vafpr 42, Sigv 1, 12.

toppr, m, top, nedhængende hårdusk, t. i enni Rv 4, t. fyr nefi, om skægget på overlæben, Qrv V. Jfr Goll-, siglu-, Silfrin-, Silfr-, (urigtoppi).

topt, /, det stykke jord, hvorpå et hus, gård, skal opføres (er opført), óðals t-ir, = óðal, Sigv 13, 24 (eller som ét ord), byggva fornar t-ir fgður Grí 11, t-ar ngkkvi, hus, Yt 24, tanngarðs t-ir, mund, Grettis 22, atgeirs t-ir, arme, Arbj 21; Hropts t-ir, skjolde, pKolb 3, 5; denne kenning forudsætter t. også i betydningen 'hus eller husvægge' f— senere isl. tótt om de 4 vægge); t-a Týr, bonde, Hard 16. Jfr óðals-, sig-.

torbænn, adj, utilgængelig for bönner, som ikke lader sig bevæge ved banner, trauðr ok t. Sigsk 51.

torf, n, törv (til brændsel), grafa t. Rp 12; EGils 1, 29; t. jarðar Gd 60.

Torfárkolla, f, et utyske, Bárð 5.

Torf-Einarr, m, Torv-Einar jarl (omkr. 900), Anon (X) I B 2, Arn 5, 25.

Torfi, m, sagnperson, Ormsp IV 7.

Torfnes, n, i Skotland(?), Arn 5, 9.

torfúss, adj, uvillig, nødig, t-s þjóð Arn 6, 10.

torfyndr, adj, vanskelig at finde, mjok es t. St 15.

torg, n, torv, SnE II 212, Pét 10 (i pi, víð t. borgar); orms i, orme-torv, guld, porm 2, 4. — PI Torgar, /. pi, navnet på øen Torghatten, pul III 3, IV bbb 6. Hesselmann Stud. A. K. 512 f. Jfr hauk-, hug-, lung-, orm-.

torgengr, adj, vanskelig at gå over, om en bro, Likn 35.

tormiðluðr, m, som vanskelig meddeler, ikke vil give, t. beina, som vil formene mad, hindre en i at få mad, Haustl 3.

torráðinn, adj, som man vanskelig kan hitte ud af, vanskelig, t-in ól Ekúl 2, skulde efter den til stedet givne forklaring være — vgnd ól og det igen — vgndol (af vgndull), men den er sikkert et senere fabrikat, 'jfr ól.

torrek, n, en vanskelig erstattelig genstand, svært tab, várt t. lizk verra Sigv 13, 22. Jfr digtnavnet Sona-torrek.

torugætr, adj, som er vanskelig at er-hværve, sjælden, t-ir ro tryggvir vinir HolmgB 7.

torveldr, adj, vanskelig at magte, vanskelig^ erumk t-t, det er vanskeligt for mig, jeg føler mig besværet, St 25.

Tófa, /, Sigvats datter, Sigv 13, 11; — som v. 1. Herv III 1.

Tóki, m, sagnperson, Qrv III 1, Ormsp IV 6; — v. 1. for Taki, dværgenavn, pul IV ii 6.

ió\, n, (oftest i pi), redskab, gerva t. Vsp 7; bragar t, digtningens redskaber, bryst, mund, ESk 6, 50, mælsku t, d. s., Gd 23, raddar t., d. s., LU 3. Jfr mål-, raddar-, sig-.

torn, n, ledig stund, lejlighed, tid (til at göre noget), t. lézk at eiga (teðja garða) Am 63; i t-i Nj 14, af góöu t-i Ratr 24.

Tómás, m, erkebisp T. Becket, K,olb 2, 6, GSvert 2, Olhv 4, 2. Jfr Tumi.