vinr

620

vis

men kenningen er næppe rigtig: allitera-tionen kræver et ord, der begynder med n (Njgrðr?), — v. Véþorms, Arinbjörn, Arb] 19. — 2) ven, o: slægtning, vaxa upp fyr v-a brjósti, hos sine nærmeste, sine forældre, Hhund I 9, Fáfn 7. — 3) ven, elsker, hans kvánar v. Sigsk 28; jfr v. feimu Vigf 2; om ægtemand, GSúrs 37; — v-ir uklart VGl 6. — Jfr auð-, ást-, einga-, fang-, gjaf(gjof)-, hnoss-, holl-, lang-, mál-, ó-, sann-, trygg-, virkðar.

vinraun, /, venneprøve, íiQrð mun v. verða Arn 7, 5.

vinreið, /, venneridt (det at venner rider i hobetal hjem til en i besøg), Arb] 18, men ordet er meget tvivlsomt.

vinrýrir, Od 14, er vist fejl for vélrýrir.

vinsamiigr, adj, venlig, v-g rgð Sól 32.

vinskapr, m, (uden pi), venskab, versnar allr v. Hávm 51.

vinspell, n, venne-jordœrv, v, vífa mest, den af kvinder, der volder mest venskabsbrud, sætter splid mellem venner, om Gudrun, Guðr I 24.

vinstri, adj, venstre, halda til v-a vegs, vejen til venstre, Hárb 56, v-a viðbein Gautr II 14.

vinsæll, adj, vennesæl, som er rig på venner, Nkt 12. 69, Hsv 59, Ingj 2, 1.

Vintónía, /, / England, Merl I 5, jfr 16.

vinun, /, venskab, nu lætk at par þrjóti v. óra HolmgB 8; áðr v. vagna rúni sleit St 22 (ved rettelse for umaö).

vinzflot Alv 22 er fejl for vindslot.

vinþjófr, m, 'venne-tyv', en som svigter sine venner (egl 'som stjæler noget fra sine venner'), Arbj 13.

virar Nkt 3 er fejl for firår.

virða, (-ða, -ðr), vurdere, agte, anse, menn es v-ðusk vónum framar, som så stórre på sig, vurderede sig höjere, Sól 66, né v-ðak heiptir, jeg ænsede ikke, Eg Lv 22, v. einskis Steinn 3, 16, v-ask virðum EilSn 2, v-ask vesa nálægr Líkn 8, v. óstyrkðir Has 57, v-i ok viti pat Sól 48, v. e-t vitlausu Merl II 97, hvárt munu Eyfirðingar v. at GGalt 5, jfr GOdds 7; mér v-isk sem, det synes mig, Lil 43; — part. v-andi, vurderer, som sætter noget höjt, v. liðar sker ja (guldets) tit 46, v. Hildar prumu girðis phreð 1, v-endr vápn. glyms, krigere, Ólhv 5, 2, v-endr bgðvar fangs Tindr 1, 10.

virðar, m, mænd, Tindr Lv 1, pKolb Lv 4, Akv 32. 38, Grip 12, Hást 3 (ved rettelse), pGisl 12, Sturl 3, 7. 5, 14, Jorns 25, EGils 2, 14, v-a sveitir Lil 97, prænzkir v. Sigv 12, 13, vinr v-a Sigv 9, 3, v-a dróttinn Hfr 3, 27, v-a vorðr Eskál Lv 1, v-um kunnr Arn 2, 13,°njóta. v-a Hhund I 55.

virði, n, måltid, mad, varð auðfundit vargi v. valgagls, blod, Tindr 1, 3; hertil kan henføres v. i at v. vrekask Hávm 32, fáask vel at v. Hávm 116, á ulfs v. ptref 3; af nogle opfattes dette v. som

dativ af verðr, hvilket mulig er det rigtige.

virðing, /, anseelse, hæder, Anon (XII) C 34, Lil 7. 68. 74.

virðir, m, vurderer, som sætter pris på, v. geirs, kriger, Sigv 7, 4, v. fastleggs (= leggs fasta) prtlf, v-ar hrings Sturl 5, 18.

virðr, adj (eller part?), hædret, æret, es v-an mik létu Ht 67, alls v. Pet 50; v. vellstærir Svtjtig.

virðugligr, adj, hæderfuld, anset, v. hirðir Gd 31, v-astr klerka hiröir, biskop Gudmund, Gd 26.

Virfill, m, 1) søkonge, pul IV a 5, V-s Valir, skibe, Edáð 4, V-s veðr, kamp, Grettis 33. — 2) hest, pul IV rr 4.

Virfir, m, dværg, Vsp 15, pul IV ii 2.

virgilnár, m, 'strikke-dødning³ (af virg-ill, strikke), hængt mand, Håvm 157.

virkð, /, omhu, omsorg (af virkr), kærlighed, v-a bænir Gdp 8, kunde også opfattes som ét ord, jfr de følgende.

virkðafríðr, adj, meget smuk, om en kvinde, Vitn 11.

virkðavinr, m, fortrolig ven, milli v-a, Sól 13.

virki, n, vold, befæstningsvold, fæstning, v-is garör pHjalt 1; Sigv 1, 8, Valg 3, Mark 1, 21, Anon (XIII) B 10; om Danevirke, Vell 27; breitt v. Arn 2,

12,  váligt v. ESk 1, 5, brjóta v. Sturl 6, 7; om v. betyder dette i v. skrýddar hQfuðkirkjur Mark 1, 25 er usikkert, men ikke sandsynligt; v. synes her snarest at betyde 'kunstnerisk udførte genstande', som helgenbilleder og lign. — Vins v., kar, drikkekar, vins v-is hirði-Sif, kvinde, VGl 7. - Jfr Súð-.

virkr, adj, omhyggelig, kærlig, i sin virken (for en), enn v-i guð Sól 48; E Gils 1, 8, Vitn 14, lýðum v. Gd(i 5; kirkja guði v-k Mv II 6; fold vas viga valdi v-k, föjede sig efter ham, adlød ham, Stdfr 2, meinum v., omhyggelig med hensyn til sine synder, from, EGils 1, 4. — Jfr all-, greið-, hag-, mikil-.

virtr, f, urt, den ikke gærede maltsaft, i vini ok i v-ri Sigrdr 17; svira v., blod, Krm 7.

viskdælskr, adj, fra, hørende til Viskar-dalr (i Halland), v-k ekkja Bkrepp 1.

vist, /, 1) opholdsted, v. himins Likn 31, himna v. Anon (XIV) Lv 3, v. með Kristi Stúfr 3, Gd 44, unaðs v. með goði Likn 52, eilif v. Leid 40, v. paradisar Lil

13,  få v. Lil 15. — 2) føde, e-m verðr gótt til v-a Tindr 1, 7, v. vas fengin vargi Ód 8; Leid 28, Kolb 2, 3. — Jfr dýrðar-, hér-, himins-, hirð-, hirðar-, sam-.

visundr, m, egl. bison-okse, v-ar horn, Merl I 14, mQstalls v., skib, Steinunn 2, hléborös v., d. s., Arn 3, 6; — egennavn på et skib (tilhørende Olaf d. hellige og Magnus d. gode), Sigv 12, 3; Anon (XI)