orms galli, vétr; year skolo drekka Qlþr at Æges hverjan. eitrhQrmeite = guöirnir skulu drekka Qlör hjå Ægi hvern vetr.' Eine andere conjeetur (en vetr hverjan vel skolo drekka Qlþr at Æges eitt harm-heitet) hat neuerdings E. Wadstein, Ark. 15,162 ff. %u begründen versucht.

*hqrmogr, adj. kummervoll, bekümmert: n.pl. nom. aþrar vQro okrar spekjor, es vit hQrinog tvau hnigom at runom Opr III 4*.

hqrr, m. (hor jo. horr, aschwed. hör, adän. hør; ahd. haro) flachs, lein: sg. dat. hqrve Rþ 7², tók móþer merkþan dúk, hvítan af hqrve, hulþe bjóþ Rß 30²

Composita: hQr - gefn, hQr - meiteþr,

hQr-skrýddr. *hor-skrýddr, part.prt. mit leinwand bekleidet: f. sg. nom. hQrskrýdd kona (Brynhildr) Sg 50 \

-hqrund, f. (norw. horong, hørold, aschwed. harund, adän. harend) haut: sg. dat. sva er sagt at Sigmundr var harf)-gQiT, at hvárki mátti honum eitr granda

utan né innan, en allir synir hans stóþuz eitr á hQrund utan Sfl3.

h^-segl, yi. topsegel (?): sg. acc. draga baf) Helge hQsegl ofarr HHI30¹. 5 hqss, adj. (ags. hasu, heasu) gelbgrau, fahl: m. sg. acc. hQsvan ok svartan Rp 7² (conjectur).

h<£-timhra (aþ) hoch aufbauen: prt. ind. pl. 3. hittosk æser á Iþavelle þeirs 10 hQrg ok hof hQtimbroþo Vsp 7²; part. prt. m. sg. dat. (NjQrþr) liQtimbroþom hQrge ræþr Orml6⁴.

h^-tún, n. Jfiochburg': sg.acc. hQtún .. horna tveggja ₍die hochburg der beiden 15 hörnerd.h. den stierkopf Hym 19^s. — Als ortsname HHI8³ 26*.

H<jva-m<{l, n.pl. ₍die Sprüche des erhabenend.h. Odens: nom. Hqv üb. (vgl. Hqv HO⁴ 137 V-20 h^þung, f. (norw. haading, aschwed. hadhing in: hadhings - ord, adän. håding) Verhöhnung, beschimpf ung: sg. gen. hqþ-ungar hverrar leitaþe mér et horska man Hqv 101⁵.

1. i, praepos. u. adv. (norw. aschwed. adän. i, fær. i; got. alts. ags. afris. ahd. in) I. praepos. c. dat. u. acc. A. c. dat. bezeichnet es 1) local auf die frage wo? den ort in dem od. den räum innerhalb dessen eine person oder ein gegenständ sich befindet, wo etw. vorgeht oder ausgeführt wird; a) nach verbis der ruhe: ulfge hefr ok vel es 1 bQndom skal bíþa ragna røkrs Ls 39*, hvers bíþeþ ér i BrunavQgom? HHII5*, bíþom byijar í Brunavjgom HHII6*; austr býr en aldna í ísarnviþe Vsp40¹HSn.E., rekr enn ráþsvinne es býr í Ráþseyjarsunde Hrbl 16, nam ek at mQnnom þeim enom ald-rønom es búa i heimes haugom Hrbl 114, vake, min vina! Hyn,dia syster, es i helle byr Hdl 1², móþor or|) .. lát þér i brjóste bua Og 16², fylker þér truer es þik i fQgrom lætr beits stafne bua HHv 14 *, sa býr i Þolleyjo {mrs (Loþenn) HHv 25²; Sigmundr konungr dvalþiz lengi i Dan-mQrk i riki Borghildar Sf 24; ósnotr maþr þykkesk alt vita, ef hann á sér i Gering, Edda-Wörterbuch.

I.

25 VrQ ve ro Hqv 26²; i hanzka þumlunge hnúkþer þú, einhere! Ls 60*; væng-bráþer tvær liggja i Yiþofnes liþom Fj 24¹, i segiarns kere liggr hann (Lævateinn) hjå SinmQro Fj 26*, ljóþan ljå skaltu i. 30 lúbr bera þanns liggr i Yiþofnes vQlom Fj 30², sverþ veitk liggja i Sigarsholme HHv 8¹, Helgi ok Atli lágu skipum i Hatafirþi HHv 11 pr 6, lått i fjarþar mynne fyrer HHv 18², liggja i grindom fyr Gnipa-35 lunde brimdýr blásvQrt HHI52¹, hann (Helgi) lá mef) her sinn i Brunavágum HHH 4 pr 3, ek riþa mon til f)ess golz es i lyngve liggr Fm 21², þú i lyngve lått Fm 26⁴, lægak síþan . . þrágjarn i 40 kQi' QþrII45², hjarta skal mér HQgna i hende liggja Akv 22*, (hjarta) bifþesk hQlfo meirr (b. sváge mjQk) es (þás) i brjóste lá Akv 24⁵ 26i blóþe bragnar lQgo Hm 24⁴R; austr sat en aldna i 45 ísarnviþe Vsp 40*, ek i reyre sat Hqv 95 *, Oþinn ok Frigg sátu i Hliþskjálfu Orm 15, hvat så hane heiter es sitr i enom hQva viþe? Fj 17*, Vælundr sat iÚlfdQlum