sólhvíta sofa Eqv 96², fjQlkunnegre kono Guþrún .. at Sigverfe svæfak á arme skalattn i faþme sofa Eqv 112% ferr þú Eir 13²; pl. 2. mer i hQllo Herkja sagj>e, sorgafullr at sofa Eqv 113% åt Sifjar verr, at it Þjóþrekr und þake svæfeþ Oþr III2*; áþr sofa genge, einn meþ qIIo yxn tvá part. prt. n.sg. acc. mon góþa kvQn Gunn arr Hymes Hym 15% sofa lyster mik Hdl 47% [5 eiga .. þót hafe þriar nætr þegns brúþr segþu mer þat, FjQlsviþr! .. hvárt sé hjá mér snarlynd sofet? Orp 42⁴; f. sg. manna nekkvat þats knege á Menglaþar nom. vas saldrótt of sofen eingeschlafen' svQSom arme sofa? Fj 41 % vætr es þat Hqv 100²; b) mit objekt: prs. ind. sg. 2. manna es knege á Menglaþar SvQSom arme (mit suffig. negat.) svefn né sefrat. ne of sofa nema Svipdagr einn Fj 42², sofa ek 10 sakar dømer, gårat manna, nema mey of né mákat sævar beþjom á fogls jarme sér Orp 29³; 2) verschlafen (eho): inf. fyrer FM 2*% eina nQtt kna hon (Hrim- monk sitja ok sofa life Sg li³; prs. ind. gerþr) hjå jQfre sofa, þá hefr hón bQlva pl. 2. hvi sitej) kyrrer? hvi sofeþ life? bøtr EEv 24% Jm skalt, Hundingr! „ Ohv 2*.

gefa svínom soþ, áf>r sofa ganger EEII38% 15 sofna (aþ; norw. feer. sovna, aschwed. grætr, gollvareþ! grimmom tQrom .. áþr somna; ags. swefnian) 1) in schlaf ver-sofa ganger EE Tl'44% ek mon sofa ganga sinken, einschlafen, entschlummern: prt.* Fm 31*, veitk á fjalle folkvitt sofa Fm ind. sg.3. sat hann (Yølundr) svå lenge, 43% laug skal gørva þeims lifmer 'o .. at hann sofnaþe Vkv 13% bar hann (Yøl-ok biþja sælan sofa Sd 34*, (bréþr) sofa 20 undr) hana (ÉQjrvilde) bjore . . svát hón né mQttot né of sakar døma, áf>r þeir i sesse of sofnaþe Vkv 29², (meyjar) sungo SigvQrJ) svelta léto Opr II3% lægak síþan, ok slungo snúþga steine, svát Frófja man né sofa vildak, þrágjarn i kQr Opr II45¹; flest sofnaJ>e Ort 4²; pl. 3. sofnoþo aller prs. ind. sg. 2. nu kveþk enskes ørvænt es i sæing kvQmo Br 12³; part. prt. m. vesa .. es Jm á arme olifJ)om sefr HE 25 sg. nom. fugl mikill sat á húsinu ok gætti II47³; sg. 3. mart of dvelr þanns of ok var sofnaþr EEv 5 pr 6; f. sg.nom. morgon sefr Eqv 59³, annarr (garmr) of lenge svafk, lenge sofnoj) vask Sd 4% nætr sefr, en annarr of daga Fj22³, hof sofnoj) vas GuJjrun i sæingo sorgalaus hjå monk kjósa, hQrga marga .. ef hQnum Sigverþe Sg 24*; 2) schlafen: inf. (Rigr) (HjQrvarþe) Sigrlinn sefr á arme Mí; 30 rézk at sofna Bß 5² 19², vilk J>er i faj>me, sefr á fjalle fylkes dotter Orp 15*; pl. 3. fylker! sofna, sem loffmnge lifnom myndak segjm mér þat, FjQlsviJjr! .. hvárt sé HEII46⁸; prs. ind. sg. 1. sofna ek minzt manna nekkvat f>ats mege inn koma, meþan siz mina suno dauj>a Vkv 33². sokndjarfer (garmar) sofa? Fj 21*; opt. sókn, f. (norw. aschwed. adän. sokn, sg.3. site hann (Fróþe) á auþe, sofe hann 35 fær. sókn; got. sokns, ags. soen, vgl. á dune Ort 5³; imper.pl. 2. sofeþ eige ahd. sohni) angriff, kämpf: sg.dat. þá's lengr an of sal gaukar ej>a lengr an svá sókn loket HHI 58⁵; acc. bar sókn saman Ijóþ eitt kvej>ak Ort 7³; part.prs. m. sg. es sefa hefndoþ HEII9³, kvQþo Niflunga nom. sjaldan liggjande ulfr lær of getr né .. skapa sókn sverjjom Am 48*. sofande maj>r sigr Eqv 58*; acc. Fáfnir 40 Compositum: sókn-djarfr. lagj)i sverþi Hreiþmar fQþur sinn sofanda sókn-djarfr, adj. kühn angreifend, Bin 9 pr 3, sumir segja svå, at J)eir dræpi mutig: m.pl. nom. segjm mér J>at, FjQl-hann (SigurJ)) inni i rekkju sinni sofanda sviþr! .. hvárt sé manna nekkvat þats Br 20 pr 3; prt. ind. sg. 1. svaf ek mjQk mege inn koma, meþan sokndjarfer (garmar) sjaldan, síþans þeir (brøj>r) fello Am 76*, 45 sofa? Fj21*.

(mit suffig. pron.) lenge svafk, lenge ^ys61, f. (norw. aschwed. adän. sol, feer. sofnoj) vask Sd 4*; sg. 3. svaf vætr sol; got. sauil) sonne: sg.nom. sól skein Freyja åtta nQttom, sva vas óþfiis i jQton- sunnan á salar steina Vsp4³, sol varp heima ßrk 28³, sat hann (Yølundr) né sunnan, sinne måna, hende høgre umb hann svaf ofvalt Vkv 20*, lá maþr ok svaf 50 himenjQþor Vsp 5% sol né visse hvar sale mej) Qllum hervápnum Sd 5; pl. 1. svQfom åtte Vsp 5³, skinn af-sverþe (Surts) sól ok unþom i sæing einne Eir 12*; opt. valtiva (₍die sonne der schlachtgotter', d.i. sg. 1. (mit suffig. pron.) J)vi bra mer der funkelnde glan% des schwertes) Vsp52²,